Historien
Fuglebjerg Kistefabriks historie frem til i dag
En bondesøns valg
Begyndelsen til Fuglebjerg Kistefabrik blev gjort af en bondesøn fra Tystrup, Ole Henrik Olsen, født 23. marts 1870. Han var søn af gårdfæster Niels Olsen og hustru Henriette Rebekka Amalie, f. Hermansen, på Langemosegård i Tystrup. Familien bestod af far, mor og fire børn: pigerne Rebekka og Karoline samt drengene Henrik og Carl Peter.
Henrik var den ældste søn, men han ønskede ikke at blive landmand. I stedet kom han i lære som bygningssnedker i Slagelse, mens lillebroderen Carl Peter senere overtog gården i Tystrup.
Efter endt læretid arbejdede Henrik Olsen flere steder, før han tog på valsen og arbejdede i bl.a. Tyskland, Schweiz og Østrig i fire år. Ved hjemkomsten blev han alvorligt syg og måtte gennemgå en større operation. Han tilbragte flere år hjemme på Langemosegård for at komme til kræfter, men kom sig heldigvis.
De første år som snedkermester
Henrik nedsatte sig som snedkermester hos forældrene, og både i 1906 og 1911 fremgår det af folketællingerne, at han havde adresse på Langemosegård og kaldte sig snedkermester. Dengang boede og arbejdede man som regel samme sted.
Der er lidt usikkerhed om årstallene, men fabrikken regner selv 1912 som dens fødselsår. En anden kilde nævner, at Henrik i 1914 lejede et lille værksted bagerst i haven til Lundevej 6 i Fuglebjerg og indrettede et snedkerværksted dér. Også 1913 har været nævnt.
På det tidspunkt var ligkister stadig et håndværksprodukt, fremstillet hos den lokale snedker, ofte efter mål. Det var heller ikke usædvanligt, at en bonde fik lavet kister til sig selv og sin hustru i god tid og opbevarede dem på loftet.
Før næringsfriheden i 1857 kunne man få fremstillet en simpel kiste hos en lokal snedker, men de finere, sammentappede kister måtte kun fremstilles af snedkermestre i købstæder, som var medlemmer af snedkerlavet.
Henrik Olsen flyttede sin virksomhed fra Tystrup til Fuglebjerg omkring 1912-1914. Han lavede dog meget andet end kister – faktisk var det kun en lille del af forretningen i starten. Hans værksted var et allround-snedkeri, hvor der blev lavet alt fra døre og vinduer til møbler og enkelte ligkister, alt efter bestilling.
Udvidelse og etablering af fabrik
Værkstedet bag Lundevej 6 blev snart for småt. I 1920 købte Henrik Olsen en grund af enkefrue Cathrine Olsen, der ejede Fuglebjerg Kro. Grunden var på 3581 m2 og kostede 3.922 kr., som blev betalt kontant. Selvom det tog næsten to år at få skøde på ejendommen, opførte han i mellemtiden et stort, moderne maskinsnedkeri. I 1923 byggede han en stor villa ved siden af virksomheden. Nu var fokus især på produktion af døre og vinduer, og virksomheden havde 5-6 ansatte.
I en stille periode tegnede Henrik Olsen en ligkiste og fremstillede en prototype. Med hest og vogn kørte han kisten fra Tystrup til snedkermester Jacobsen i Slagelse, som kunne afsætte mange kister. Jacobsen godkendte designet og bestilte flere – og sådan opstod Danmarks første ligkistefabrik.
Ifølge telefonnøglen fra 1927 havde Fuglebjerg Maskinsnedkeri og Ligkistefabrik telefonnummer Fuglebjerg 103. Det bekræfter, at der på dette tidspunkt blev fabrikeret ligkister – men også andet snedkerarbejde.
En solid virksomhed
Produktionen tog fart. En værkfører ved navn Jens Bisgaard Nielsen blev ansat. Fabrikken fik ry for godt arbejde og stabile medarbejdere, der ofte blev mange år på stedet.
Henrik Olsen giftede sig aldrig. Han døde i januar 1936, 65 år gammel, og blev begravet på Tystrup Kirkegård. Hans gravsten står der stadig – medmindre den er blevet fjernet.
Virksomheden blev overtaget af hans bror Peter Olsen, som drev den videre med hjælp fra værkfører Bisgaard Nielsen, indtil Peters søn, Niels Olsen (f. 1917), kunne tage over.
En voksende forretning
Under Niels Olsens ledelse blev fabrikken udvidet, bl.a. med et malerværksted. Kisterne blev nu solgt over hele landet – ja, endda til Grønland. Den Kongelige Grønlandske Handel var en vigtig samarbejdspartner, og alle begravelser i Grønland foregik med kister fra Fuglebjerg. Kisterne blev først samlet efter ankomst for at undgå at betale for transport af luft.
På en prisliste fra 1973 kostede en hvidlakeret ligbrændingskiste 310 kr. – med 15 % moms 356,50 kr. En egetræskiste kostede 1.850 kr. – med moms 2.127,50 kr.
Virksomheden gik godt, men i 1972 døde Niels Olsen, kun 55 år gammel. Han blev begravet på Fuglebjerg Kirkegård. Hans enke, Elly Olsen, drev fabrikken videre indtil 1979, hvor hun solgte den til møbelsnedkeren Svend Erik Andersen, som fortsatte driften. På et tidspunkt blev det nævnt i avisen, at fabrikken også skulle producere legetøj for en virksomhed i Dalmose, men det blev aldrig en væsentlig del af produktionen.
Flytningen til Harrested
Der opstod behov for at udvide produktionen, men den gamle fabrik i Fuglebjerg lå klemt inde i byen, og der var ikke mulighed for udvidelse. Desuden lå fabrikken i et område med både boliger og erhverv, og naboerne klagede over støj og røg. En ny grund i Fuglebjerg blev overvejet, men det lykkedes ikke at finde en løsning med kommunen.
I 1988 flyttede fabrikken til et tidligere maskinsnedkeri i Harrested ved Slagelse. Her voksede produktionen støt, og i 1991 blev det omtalt i avisen, at fabrikken producerede 11.000 ligkister om året og havde 14 ansatte. I 1993 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab.
Den gamle fabrik og grunden på Korsørvej i Fuglebjerg blev solgt til et byggefirma, der opførte 10 andelsboliger. Direktørvillaen blev solgt separat og fungerer fortsat som bolig.
Ny generation tager over
I 1997 nåede produktionen op på 14.000 kister årligt, svarende til en markedsandel på tæt ved 25 %.
Svend Erik Andersen døde pludseligt i 2003 i en alder af 58 år gammel. Herefter overtog hans datter Hanne Elsner virksomheden og satte sig i direktørstolen. I dag driver hun fabrikken sammen med sine to døtre, Caroline og Anna Sofie, og familiens engagement i faget fortsætter – med rødder i traditionen og blikket rettet mod fremtiden.
Virksomheden er fortsat i udvikling. I dag fremstiller Fuglebjerg Kistefabrik mere end 21.000 kister årligt og er en af landets førende producenter. Fokus er stadig på kvalitet, håndværk og respekt for det enkelte menneske. Den daglige drift kombinerer tradition med moderne produktionsmetoder, og ambitionen er at fastholde positionen som en ansvarlig og pålidelig samarbejdspartner – nu og i fremtiden. Du kan høre mere om Hanne og hendes døtre her